Filippa - 500 ML
Sød, mild og syrlig æble Eau de Vie med noter af citrus og fersken skovbund
Æblet kan genkendes på sin mellemstore størrelse, gulgrønne farve og røde kind.
Filippa-æblet er en 100 procent dansk æblesort. Æblet stammer fra Hundstrup på Sydfyn og er opkaldt efter en 12-årig pige, der tilbage i 1877 såede æblekerner i jorden fra et godt æble, hun havde fundet i skoven. Pigen hed Karitha Filippa Nielsine Margrethe Johansen – og modertræet, som hun såede, står der endnu. Faktisk er der en hel forening, som passer på det nu.
Årets høst har resulteret i cirka 700 kilo æbler fra de i alt 35 træer af sorten Filippa, som står på vores plantage. Filippa-æbler kan være lidt vanskelige at høste, fordi de har nemt ved at falde af træet på grund af blæst, inden de er helt modne.