Kejser Wilhelm - 100 ML

Kejser Wilhelm - 100 ML

85,00 kr

En æble Eau de Vie med smag af fadlagring og dejlige noter af vanilje  

Æble – Kaiser Wilhelm er en æble Eau de Vie med en usædvanligt god smag af fadlagring,  der er behagelig i munden og har en snert af vanilje i sig. Denne Eau de Vie tager ikke skade  af at blive gemt væk. Tværtimod bliver den kun bedre med årene, da vaniljesmagen er i  konstant udvikling.  

Kaiser Wilhelm-æblet er et stort grønstribet æble med rød solside. Smagen er sød og syrlig  med svag aroma. Træet er sundt og bærer store æbler, som kan veje helt op til 600 gram  per styk. Modertræet står på Vester Ris forlystelsesetablissement og er formodentlig  indført til Danmark fra Tyskland under den tyske annektering af Sønderjylland fra 1864 til  1920.  

Årets høst har resulteret i en enkelt batch, hvilket svarer til i nærheden af 30 flasker. På  plantagen har vi blot to Kaiser Wilhelm-træer, men de giver til gengæld flittigt, hvilket  stemmer helt overens med sortens sunde natur.